forside | indkøbskurv | kontakt | likethings.com | vilkår | Thomas Kok | Terraza de la Tierra
Vis kurv

0 varer 
Total 0,00 DKK
Bio-øko marked
Bolig
Tøj og smykker
Dukker
Rejser
Julemarked 2012











Mexicanske ting


En del af de mexicanske ting vi sælger på likethings.com har vi fundet i den skønne by Oaxaca i det sydlige Mexico. 
Oaxaca bugner af varer og er
kendt for sine markeder, idet byen byder på flere store markeder fulde af skønne
mexicanske ting.
Der er det kæmpestore Central de Abastos. Her er alt, hvad man kan forestille sig lige fra dagligvarer
som frugt, grønt, krydderier og mel til broderede duge, lamper, køkkengrej og møbler i et skønt miks af stærke
mexicanske farver og lige så typiske mexicanske ting i naturmaterialer.

Også det noget mindre marked ’20 de Noviembre’ bugner af boder, der sælger mexicanske ting, som keramik, tasker,
smykker og meget meget mere.

Derudover ligger der i Oaxaca et nyere marked, Organic Market, hvor mange af likethings mexicanske ting kommer fra.
Organic Market er oprettet af en af Mexicos mest kendte kunstmalere Toledo. Han har oprettet markedet, for at bønder
og små producenter fra Oaxaca og oplandet kan sælge deres økologiske og biodynamiske produkter til priser, der gør
det muligt for dem at opretholde en god tilværelse. Markedet er fyldt med fine og indbydende varer.

  

 

Der er i det hele taget handel overalt i Oaxaca. Der er boder og gadekøkkener hvor der sælges frugt, tortillas, saft
og juice fra skønne bowler, som vi også har hentet med hjem til likethings.com. Alle vegne kan man sætte sig ved
en bod på de typiske rå træmøbler og få lidt koldt at drikke og et stykke melon eller en tortillas. Servicet kan være
en kulørt plastiktallerken eller det kan være en kurv i naturflet, - både de rå træmøbler, kulørte plastiktallerkener
og kurve er nogle af de mexicanske ting, vi har hentet med hjem til likethings.

 

Byen har formået at bevare sit oprindelige udseende og samtidig være en spændende og meget moderne by.
Den er fredet, der må ikke bygges over tredie sal og byggeriet er strengt kontrolleret. Alligevel er Oaxaca en
millionby med moderne gallerier og supertjekkede caféer, husene har smukke farverige facader, de store
og små pladser er fulde af liv og der er masser af kaffebarer og forskellige restauranter.